
VERDENSKULTURARV 😃

Ja, nu er den klinkbyggede båd officielt erklæret for kulturel verdensarv. Hurra for det.
Nyheden kommer fra: Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer
DFÆL var medunderskriver på ansøgningen til UNESCO.
Ja, nu er den klinkbyggede båd officielt erklæret for kulturel verdensarv. Hurra for det.
Nyheden kommer fra: Dansk Forening for Ældre Lystfartøjer
DFÆL var medunderskriver på ansøgningen til UNESCO.
Alle hverdage i efterårsferien er vi at finde i Jernbanegade i vores ombyggede Folkebåd
Niels Frølund håber at tiltrække langt flere til Stark-hallen og på den måde skabe et Maritimt Torv. Foto: Johansen
Det maritime miljø på havnene i Ebeltoft skal styrkes og det vil FABLE, eller i lang form: ’Foreningen Aktive Bevaringsværdige Lystfartøjer i Ebeltoft’ være med til.
Fem 27 fods folkebåde i træ er anskaffet og de fleste af dem er klar til at gå i vandet, så de nuværende 30 medlemmer og forhåbentlig en del flere kan komme ud at sejle i dem.
Der er doneret fem folkebåde til foreningen, der vil have flere mennesker ud at sejle. Foreningens skibe der ikke er i vandet endnu står i den røde Stark-hal ved havnen. Foto: Kian Johansen
Tre er allerede i vandet, mens to andre står indendørs i Stark-bygningen. Her mødes medlemmerne for at få dem færdiggjort og klar til at møde havnens krusede vand.
Det maritime torv
Området kaldes det Maritime Torv og hvis det befolkes af endnu flere træbådsinteresserede, kan det give Ebeltoft et løft, ligesom man ser det i blandt andet Fåborg, hvor fællesskabet omkring træbåde har skabt kulturhavnen, hvor værksteder og andre maritime faciliteter bruges til de gamle skibe, lyder visionen.
Niels Frølund drømmer om at forene Fregatværftets kompetencer med det træskibs-elskende folkefærd. Foto: Kian Johansen
Folkebådene er træbåde der kræver vedligehold. Skibstypen blev opfundet omkring anden Verdenskrig og kølbåden, der er som skabt til kapsejlads, har siden vist sig at være et populært skib i generationer.
Hvad planerne for Stark-grunden helt præcis er, vil vise sig de kommende år. Og hvis der skal bygges boliger, eller Syddjurs har andre planer, så har det bare stor betydning at man hurtigst muligt får etableret det maritime træskibs-miljø, så det bliver stærkt og kan overleve andre steder i Ebeltoft, mener Niels Frølund., der er nyvalgt formand for foreningen der blev stiftet sidste år.
»Jeg ser også muligheder for at vi rykker over på Fregathavnen. Hvorfor ikke udnytte træskibsværftet og dets kompetencer. Åbne op og lade frivillige og træskibsinteresserede hjælpe til. Det kunne skabe en niche-indtjening for Fregatten Jylland og alle parter kunne få noget ud af et mere åbent museum og alle kunne dyrke kærligheden til og formidlingen omkring træskibene,« lyder det frisk fra Niels Frølund.
Skærgårdskrydser er sat på pause
Oprindelig havde man tanker om at restaurere, vedligeholde og sejle med skærgårdskrydseren Saxon som man havde anskaffet sig.
Den står stadig på Starck-grunden tæt på fiskerihavnen og skudehavnen i Ebeltoft, men projektet er sat på pause. Det er for uoverskueligt, tidskrævende og dyrt at sætte i stand.
Nu bliver det kombinationen af vedligeholdelse og hårdt arbejde. Erfarne bådfolk og mennesker der bare gerne vil være en del af det maritime fællesskab og lysten til at sejle, der skal bære foreningens succes, fortæller Niels Frølund.
»Vi håber at vi kan skabe et maritimt miljø, hvor du ved blot at betale kontingent og lægge et par frivillige timer i at rengøre og vedligeholde en folkebåd kan være en del af et fællesskab. De antal timer du sejler, lægger du i arbejdstid efterfølgende,« lyder tilbuddet.
Folkebåden Gill på billedet manglede den sidste bundmaling og er nu klar til sejlads. Foto: Kian Johansen
På den måde kan vi være med til at fastholde kærligheden til træbådene,« forklarer Niels Frølund fra Pindstrup, der som tidligere formand for Kaløvig Bådelaug var med til at kickstarte sejlsportskulturen i Århus-bugten. Og han havde også en finger med i etableringen af Aarhus sejlsportscenter i sin tid.
»Vi vil gerne dyrke respekten for træbåde og skabe et ejerskab og et fællesskab som folk kan bruge – også i andre sammenhænge.«